Spædbarnspleje
Når man kommer hjem fra hospitalet med en nyfødt åbner der sig en verden af nye spørgsmål og opgaver. Hvornår og hvordan bader man dem, hvordan klipper man neglene og hvad stiller man op med navlestumpen, hvornår må de sove ude i barnevognen osv.
Jeg tilbyder undervisning i spædbarnspleje tilrettelagt efter jeres behov, i jeres hjem, med jeres eget udstyr så I bliver trygge i jeres nye roller og styrkes og støttes i at I kan løse den opgav, det er at være nye forældre, sammen.
Ammevejledning
At få amningen til at fungere er for mange et rigtig stort ønske. Nogle kommer let fra start allerede på fødegangen, mens andre må kæmpe mere for det. Uanset jeres behov eller udfordringer kan dét, at have hjælpen lige ved hånden, gøre en kæmpe stor forskel.
Kom godt fra start med ammevejledning hjemme i din egen sofa som en del af barselsvejledningen. Inkluderet i prisen: Skrive eller ring til mig med alle spørgsmål i den første uge efter besøget, så behøver du heller ikke at være ekspert i at skelne de gode hjemmesider og råd fra de dårlige.
Jeg bestræber mig på at komme ud til jer indenfor 24 timer efter i har kontaktet mig. Vejledningen starter allerede i telefonen når i ringer så i har noget at arbejde med indtil jeg når ud til jer.
Undersøgelse Af Mor Og Barn Efter Fødslen
Omkring 80% af alle førstegangsfødende brister, i større eller mindre grad, i forbindelse med fødslen. Heldigvis er det for langt de fleste ukompliceret og heler fint og hurtigt op efterfølgende. På alle barselsbesøg tilbyder jeg at lave undersøgelse af mor efter fødslen, dette kan blandt andet være tilsyn af bristning og blødning samt observation for infektioner og brystbetændelse.
Nogle børn oplever forskellige traumer i forbindelse med fødslen, det kan være låsninger i nakken eller kæben, trykket kranie efter en sugekop eller en lang fødsel, en trykket nerve m.m. eller dit barn kan være født med kort tunge- eller læbebånd. inkluderet i barselspakken får du lavet et osteopatisk babytjek efter fødslen i klinik BabyBreath i Svendborg.
Tryghed i de første dage efter fødslen
Hjemmebesøg Efter Fødslen
Omkring 50% af alle familier, både førstegangs og flergangs forældre, går hjem ambulant dvs. indenfor 24 timer efter fødslen. Nogle kommer hjem ganske få timer efter de har født, mens andre kommer nogle timer på barselsgangen inden udskrivelse til hjemmet.
Det kan være rigtig rart at komme hjem til sig selv og være i vante og trygge omgivelser. Roen i eget hjem fordre amningen og tilknytningen rigtig godt, men for mange kan det også være overvældende at stå alene. Og det kan være helt uoverskueligt at skulle pakke hele familien sammen for at kører ind på sygehuset igen og få kigget på barnets sutteteknik.
Derfor tilbyder jeg, at komme hjem til jer, så i kan blive i jeres trygge rammer, men samtidig få den hjælp og vejledning som i har brug for.
Under mit besøg får i også mulighed for at tale fødslen igennem og få besvaret eventuelle spørgsmål til jeres forløb.
Hele barselspakken, inkludere:
- Ammevejledning
- Vejledning i spædbarnspleje
- Efterfødselsundersøgelse af mor
- Efterfødselssamtale
- Akupunktur ved behov
- Hæleblodprøve-Pku (48-72 timer efter fødslen)
- Babytjek ved osteopat
Pris:2750,- inkl. kørsel på Fyn.
Kom godt fra start med barselspakken. Ring eller skriv, uforpligtende, så finder vi sammen ud af hvad der er jeres behov.
KontaktHusk: Jeg tager gerne hæleblodprøven (PKU) hjemme hos jer, hvis besøget ligger mellem 48-72 timer efter fødslen. Så skal I ikke tænke på at komme ud af døren hele den første uge efter fødslen, men kan nyde roen hjemme i stedet. I kan dog også sagtens bestille barselspakken selvom i allerede har fået taget PKU på sygehuset.
Læs mere om PKU